Danmark har en af verdens bedste it-infrastrukturer

Danmark IT infrastruktur

I et nyudarbejdet index der måler kvaliteten af diverse teknologiske parametre i verdens lande, placerer Danmark sig højt.

 

Danmark på 6. pladsen

I et indeks under navnet ”Global Connectivity Index 2017”, udarbejdet af Huawei, udkonkurrerer Danmark de fleste andre lande. Danmark ligger sig nemlig helt op på en 6. plads, på verdensplan, når det kommer til kvalitet af teknologiske parametre, som bredbånd, datacentre og big data.

Virksomheden, der har lavet indekset er Huawei. Huawei er en kinesisk multinational virksomhed. Hos Huawei arbejder man med netværk og telekommunikationsudstyr og udbyder forskellige it-ydelser. Huawei er den største producent af produkter og ydelser til telekommunikation. Den kinesiske kæmpe overtog denne plads fra den svenske multinationale virksomhed Ericsson i 2012.

En stærk it-infrastruktur er en af faktorerne bag Danmarks succes, når det kommer til den høje placering. Her i Danmark er vi særligt gode, når det kommer til muligheder for at opbevare information i ”skyen”. ”Skyen” (eller engelsk: cloud) er en måde at opbevare og lagre data i store mængder. Selvom man kan tænke, at informationerne svæver rundt i skyer over hovedet på os, betyder det egentlig, at informationer lagres i fysisk servere, men de lagers i andres servere, end ens egen. Altså slipper man for at skulle tænke på, om man nu har gemt sine informationer ordenligt. Det er der andre, som sørger for.

Danmarks gode it-infrastruktur giver gode muligheder for landets mange industrier, virksomheder, og hvordan vi lever vores liv og passer vores arbejde.

Danmark lægger sig altså på en 6. plads i indekset, der rangerer landes status i it-infrastrukturinvesteringer og erfaringer og fremtidige potentiale som digital økonomi.

Omfattende offentlig digitalisering

Danmarks e-forvaltningsstrategi 2016-2020 har digitalisering i det offentlige i højsædet. Strategien sigter mod at gøre trykte bogstaver overflødige, give danskerne nye velfærdydelser, og i højere grad benytte sig af deling af offentlige løsninger og data. Et eksempel de fleste danskere kender til er post fra det offentlige, som nu er digitalt. Den digitale post kan læses på borger.dk eller e-Boks.

Danmark er en digital frontløber

I indekset ”Global Connectivity Index 2017”, er Danmark betegnet som frontløber. Danmark udkonkurrerer nemlig de fleste andre lande når det kommer til fem teknologiske parametre: bredbånd, datacentre, teknologi til opbevaring af information i ”skyen”, big data og tingenes internet (eller engelsk: Internet of Things (ofte forkortet IoT)). IoT er en term, der beskriver, hvordan fysiske enheder interagerer i et netværk, der kan ligne det man kender fra internettet, hvor information sendes, modtages, deles, indsamles, lagres og bruges. Det kan lyde abstrakt, men faktisk har flere allerede berøring med IoT. Eksempler på IoT kan være robotstøvsugere, automatisk lys, termostater, eller ovne som bruger WiFi til overvåge og kontrollere sig selv.

Den teknologiske jord er frugtbar herhjemme

Danmarks 6. plads i ”Global Connectivity Index 2017” vidner om, at Danmark er, og ikke mindst bliver et godt sted at drive virksomhed. På grund af stigende investeringer, implementeringer og integration af muligheder for at opbevare information i ”skyen”, big data og IoT, er Danmark et af de lande, som opfordres til at løbe endnu hurtigere og bevæge sig længere frem mod innovation i 5G-netværk, kunstig intelligens, Smart Cities og mere digitalisering i det offentlige.

Det er nemlig teknologier, der er med til at skabe innovation, forny industrier og skabe virksomheder og jobs.

Hvis du er interesseret, kan du finde indekset lige her:

Relaterede nyheder